K-Laser

Aslan modtager laserbehandling, som kan være en del af fysioterapien.

Gilbert får laser på grund af gigt i ryggen

K-Laser. Laser er en forkortelse af "Light Amplification by Stimulated Emission of Radiation"

Hvad er laserterapi?

Laserterapi er brugen af specifikke bølgelængder af lys til at skabe terapeutiske effekter. Disse effekter omfatter hurtigere sårheling, smertelindring, forbedret blodcirkulation og formindsket hævelse.

Effekt af laserterapi på celleniveau.

Cellestofskiftet øges og dermed forbedres transport af næringsstoffer gennem cellemembranen. Dette igansætter en øget produktion af cellulær energi (ATP), der fører til en kaskade af positive virkninger, der øger cellernes og dermed vævets sundhed. Dette bevirker, at den naturlige helingsproces fremskyndes, og man derved opnår en kortere restitutionsfase.


Hvordan føles en behandling?

Behandlingen er ikke ubehageligt for dyret. Oftest mærkes intet. Lejlighedsvis føles en mild, lindrende varme eller prikken. Områder med smerte eller inflammation kan kortvarigt efter en behandling være mere følsomme, inden smertereduktion indtræder.


Hvor ofte skal der behandles for at opnå effekt?

• Akutte skader - dagligt i 1-3 dage 

• Kroniske tilstande - 2-3 gange ugentligt ved behandlingsopstart, aftagende til 1 gang ugentligt eller hver anden uge afhængig af effekten. Cellernes reaktion på behandlig vedvarer i 48-72 timer, hvorfor der ved opstart er behov for hyppig behandling.


Hvor mange behandlinger er nødvendig?

Det afhænger af skadens omfang.

• Akutte skader - 1-4 gange

• Kroniske tilstande 5-12 (eller mere). Ved fx. gigt kan der blive tale om løbende behandlinger.


Hvor lang tid går der, før der er effekt?

Smertereduktion kan ofte opleves efter første behandling. Nogle gange vil der ikke kunne registreres en bedring ved de første behandlinger. Dette betyder ikke, at der ikke er sket noget. Hver behandling er kumulativ (selvforstærkende), og nogle tilfælde ses resultater der først efter 3-4 behandlinger.

Fysioterapi og massage bruges ofte sammen med laserterapi til at øge effekten af behandlingen.


Er virkningen blevet påvist videnskabeligt?

Ja, der er mange strengt kontrollerede, videnskabelig undersøgelser, der dokumenterer virkningen af laser.